Nyhedsbrev august 2018

12. august 2018 19:47 , af Chr. E. Christensen

Så er klubbens ”sommerferie” overstået og der er igen gang i aktiviteterne i vores lille klub. Træningsturene starter i morgen mandag som Bodil allerede har annonceret. Som kalenderen viser er det fra kl. 18.00. Bemærk! næste træningstur i denne uge er allerede på onsdag.

Fra og med uge 34 er træningsturene kl. 17.30 – da det allerede er begyndt at blive dunkelt når vi når efter kl. 21.30. Har du problemer med at nå det – så aftal med en, at han/hun tager dit udstyr med.

Roer 1C

er fuldt booket med 8 nye medlemmer, velkommen til jer. Holdet starter på tirsdag og har en meget hurtig afvikling. Allerede 8 dage efter start er de færdige. Tag godt imod dem.

Roer 2 – stadig 3 ledige pladser

Den 25.og 26. august er der roer 2 kursus. Går du stadig og overvejerom det er noget for dig – så er det nu du skal tilmelde dig. Det er Klaus og Rudy der vil føre jer op på et højere niveau i havkajakkens muligheder.

Turene

25. august er der tur til Skanderborg Sø. En tur for alle – altså også for jer der er startet i år.

Det Sydfynske øhav kalder d. 1. og 2. september. Invitationen hertil er også sendt ud og ligger i aktivitetskalenderen, der kan du tilmelde dig.  Vil du gerne med men er i tvivl om noget – så spørg.

Løkken/Lønstrup d. 8. september siges at være en meget smuk tur. Her er der krav om at du er roer 2. Turen er uden instruktører men styres med sikker hånd af Henrik Olesen.

Klubture og teknik tirsdage

Husk nu! at her er man for det meste selv ansvarlig for komme afsted(ingen garanti for at instruktører deltager). Det er vigtigt at du tilmelder dig så dine rovenner kan se du kommer. Jeg har flere gange set at der kommer en del flere end der er tilmeldt, både tirsdag og onsdag. Det er sådan set fint, men det bevirker også, at aftener hvor kun én el. to er tilmeldt - at nogen melder fra igen – for man tænker, det bliver nok ikke til noget.

Spørgeundersøgelse

Vi har tidligere skrevet om en spørgeundersøgelse der var på vej – nu er det vist lige op over :-)
Tak godt imod undersøgelsen – vi vil meget gerne vide hvad i mener om klubben. Firmaet hedder Players first.

Onsdagssvømning fra 4. september

Inden vi ser os om er det september og så starter sæsonen for indendørs svømning. Det er onsdage fra kl. 19.00 til 20.00. Var du medlem sidste år får du automatisk en regning og kan melde fra. Er du ny og gerne vil i gang kan du under kursus/kontingent gå ind under svømning og tilmelde dig. Prisen for hele sæsonen er 350 kr. vi slutter med udgangen af april 2019.

 

 

Og så lige billede fra vores 1. hjælps kursus lørdag. Efter 4 timer på skolen med teori og baksen med dukker tog vi til vandet og øvede div. 1. hjælps øvelser i kajak og på stranden. Da der kom torden rykkede vi op på gården og ind i "roehuset". 11 mand fik opfrisket kunsten at redde liv.