Efter en vellykket opstartstur i lørdags – er vi i gang :-)
Vi har lavet et stativ til kursuskajakkerne(Oasis) + 2 kajakker mere, stativet er på stranden. Det er planen at kajakkerne skal ligge der i maj, juni, august og september. Kajakkerne er aflåst med en vire.
Vi har reformeret lidt i identifikationen af kajakkerne – det skulle gerne blive lidt lettere finde hvor kajakkerne ligger. På bookingsiden ligger nedenstående forklaring – brug lige 2 min. på at læse og forstå :-)
Forstå kajakkens korte navn og lange navn:
Roer 2 afholdes i år den 21-22 august – Syntes du det er fedt at ro havkajak – så vent til du har været på roer 2 – så bliver du for alvor tændt, især fordi du får nogle aha oplevelser mht. bedre styring af kajakken. Har du spørgsmål er du meget velkommen til at henvende dig - læs mere om kurset her I år er det Christian og Rudy der instruerer.
Tilmeld dig nu
Vores onsdags ro aftener er jo uden garanti for der er instruktører med. Jeg vil gerne opfordre til at noget tager teten – gerne når man melder sig til. Skriv fx hvor du syntes turen skal gå hen, også gerne med alternativt startsted. Tilmelding i aktivitetskalenderen.
Træningsturene starter på torsdag, spring gerne på. Turene er jo som udgangspunkt for alle, dog tages der hensyn til roere med mindst erfaring. Har man ønsker til at øve nogen ting, gives der mulighed for det.
Tilmelding i aktivitetskalenderen.
Forleden dag blev der slået en klubtur op til Vejle fjord. Allerede nu er 6 tilmeldte. Turen er på 15 -17 km og vi kommer forbi 2 spektakulære bygningsværker, Bølgen og Fjordenhus. Bare det er turen værd. Kravet til turen er at man er roer 1 – men også at du har roet et par ture inden så du ikke er helt vinterdeform :-)
Også her er der tilmelding i aktivitetskalenderen.
Den 15., 16. og 18. juni har vi frironingsaftener hvor du skal vise selvredning og dobbelt makkerredning samt svømmeprøve. Mht. svømmeprøve er der valgfrihed mellem 400 m svømning uden kajak eller 150 m med kajak. Meld dig til asap. Kan du ikke en af de valgte dage – så kan man i juni måned deltage i en trænings-aften og så slutte af med prøven.