Hermed lidt nyt fra Rodskov Havkajak i disse Corona tider. Solen skinner og vi begynder at længes ud mange af os.
Vi lukkede jo alt ned i svømmehallen, både svømning, rulle aftener og kurser. Svømmehallen er lukket af kommunen. Der kommer selvfølgelig penge retur til jer der har været tilmeldt – men jeg afventer lige om det sidste kursus også bliver aflyst, men jeg forventer det. Det er bare nemmest at køre den proces igennem samtidig for alle de ramte.
I skrivende stund er der tilmeldt 4 på det første kursus og 3 på kursus 2. Og allerede 2 på kurset i august.
Personligt tror jeg der er åbnet så vi kan køre hold 2. Men vi bliver måske nødt til at rykke hold 1 lidt.
Vi vil selvfølgelig gerne have flere på holdene. Derfor vil jeg gerne have jer til at dele opslaget på Facebook på div. grupper i er medlem af i jeres lokalområde og evt. til jeres familie og venner – hvem kunne du tænke dig at ro med ? skub til dem – linket ligger øverst på siden https://www.facebook.com/RodskovHavkajak/
Vores sædvanlige klargøringsdag havde vi egentlig snakket om skulle nås inden påske, men nej. Så den kommer senere i april når/hvis vi igen må samles.
Bådelauget har annonceret at broen sættes ud den 14. april. Vil du give en hånd med så meld dig til i kalenderen. En hyggelig formiddag hvor man får brugt lidt energi. (Den kan måske også blive flyttet)
Vi søgte den 1. marts DIF og DGI's foreningspulje om 30.000 kr. til nye kajakker. Dem har vi allerede fået bevilliget. Hurtigt og smertefrit. :-) Så udover den Sirona vi købte her i foråret skal vi have et par mere. Hvis nogen tager på vandet, var det oplagt at prøve Sirona’en, og send gerne en kommentar. Den ligger i skuret ved Bådelauget og størrelsesmæssigt er den som den grå Avocet og Baffin P1.
Vi mangler stadig den sidste indretning af containerne, og få solcelle til lys og lys monteret. Det når vi sandsynligvis inden sæsonstart, hvis ikke Corona får alt til at lukke ned.
Vi har lavet en Best Practice omkring afhentning af kajakker ved containerne. Se den her. (kommer også til at ligge med en knap på forsiden) Læs den og overhold den.
Især er det vigtigt at vi ikke parkerer/holder på Hovgårdvej. Vær opmærksom på at værne om de nærmeste naboers privatliv.
Vi skal selvfølgelig overholde alle regler. Men det er ikke forbudt at ro en tur med en romakker eller 2. Måske endda sundt. Der er jo rigelig plads tll at overholde afstandskravet på de 2 m.