Nyhedsbrev april 2021

5. april 2021 10:13 , af Chr. E. Christensen

Ja, så blev det april og solen er begyndt at få mere magt. Det betyder også at det for mange af os trækker at komme en tur på vandet. Som jeg skrev i invitationen for turen i tirsdags, var turen tiltænkt alle, nok fordi vi er nogen der har fantastiske oplevelser på vandet – også i vinterhalvåret.

Vi var 11 afsted på en dejlig tur, næsten alle mere garvede – næste gang skal vi have lokket nogle flere nye roere med ud :-)

Svømmehals aktiviteter

Som det ser ud nu, bliver der ikke nogen aktiviteter i svømmehallen på denne side af sommerferien. Vi håber at komme tilbage for fuld styrke til september.

Broen skal ud

Den 17. april skal broen igen ud og vi hjælper som vi plejer. Er du frisk og klar til at give en hånd med, så meld dig til i kalenderen. Vi mødes kl. 9 – tag selv kaffe med – Bådelauget har rundstykker med.

Klargøringsdag lørdag den 24. april

Vi skal også have gennemgået kajakkerne så de er klar til sæsonstart. Også her bedes du tilmelde dig i kalenderen – jo flere vi er - jo hurtigere går det. Vi mødes den 24/4 kl. 9 ved containerne. Opgaverne er rengøring af container – styr på udstyr

Svømmeprøve og frironing

På grund af Corona restriktionerne kan vi ikke komme i svømmehallen, dermed er muligheden for at aflægge svømmeprøve inden døre ikke til stede. Derfor gør vi som sidste år, afvikler svømmeprøven samtidig med frironing.

Der er valgfrihed mellem at svømme 400 m i havet eller svømme 150 m med kajak.

Frironing for tidligere friroede er fastsat til den15., 16. og 18. juni og man kan tilmelde sig i kalenderen nu. Nye roere klarer det i forbindelse med frironing.

Mere herom senere

Til alle jer nye der skal på kursus i maj

Inden længe modtager i nærmere oplysninger om opstarten. Der er også nogle gode råd på vej vedr. indkøb af rotøj – så klap lige hesten mht. indkøb :-)

Kontingent

I løbet af kort tid udsendes faktura for den kommende sæson. Har du siden sidste år ændret i tilknytning fået egen kajak/eller vil bruge klubkajak må du gerne lige sende en besked så jeg kan få rettet i din opkrævning.

Får du ikke mail når der slås noget op på opslagstavlen?

Ser du somme tider først opslag på opslagstavlen når det er for sent? Hvis ja, så kan du sætte systemet til at sende dig en mail når de slås op på opslagstavlen. Tjek øverst til højre på opslagstavlen – står der abonner – skal du klikke på den – så får du en bekræftelse på at du nu abonnerer på opslagstavlen. Står der afmeld, er du tilmeldt :-)

Vi håber på en god og solrig sæson.