Nyhedsbrev februar 2022

18. februar 2022 08:28 , af Chr. E. Christensen

2022 er godt i gang, der er måske ikke så mange der nyder naturen i kajak, men der er god aktivitet i svømmehallen. Planlægning af den kommende sæson er også langt.

Roer 1 – begynderkursus

Vi har planlagt 2 kurser i foråret og et i august. Der er allerede 6 tilmeldt på hold A og 1 på hold B. Så kender du nogen der skal med – så er det med at skubbe på hvis der skal kunne vælges :-)
Link til tilmeldingssiden https://www.rodskovhavkajak.dk/roer-1-kursus

Roer-2 kursus

Vores roer 2 kursus er i år planlagt til Lør.-søn. 20.-21. august fra 8.00-16.00. Når jeg kigger i medlemslisten burde der være minimum 2 hold der sprang på dette kursus ;-)
Hvorfor det, jo for det vil give dig en helt anden forudsætninger for at kunne styre din kajak, også når det ikke er spejlblankt vand. Det vil give dig endnu flere rodage hvor du vil føle dig tryg – så spring til en tilmelding – bliver der fyldt laver vi et hold mere eller tager en instruktør mere med. Men tilmeld dig i god tid, det gør det nemmere for os at planlægge. Der opkræves ikke for kurset før ca 1 md. før.
Krav for deltagelse: Roer-1 licens, Dokumentation for 75 km's roning inden for de sidste 12 mdr. Derudover kræves 8 timers kursus i 1. hjælp. for at få roer 2 licens (kan tages efter kurset)

Planlagte weekendture og dagsture til sommer

Turudvalget har planlagt følgende ture i den kommende sommer – sæt kryds i kalenderen. Turen oprettes snart i kalenderen og nærmere beskrivelse kommer senest 1 måned før

Dato

Tur

Niveau

Turplanlægger/instruktør

21. maj

Dagstur Æbelø rundt

Roer 1

Sune + Michael

11.-12. juni

Weekendtur til Livø og rundt om fur (2 x 22 km)

Roer 1 +
vejrafh.

Anne Marie + Bodil

18. juni

Skanderborg sø

Begynder

Pernille + Eva

13.-14. august

Weekendtur, Alssund

Roer 1

Sune + Rudy

10. september

Tormaj/Genner/rundt Barsø

Roer 1

Anne Marie + Christian

8. oktober

Esbjerg el. Rømø-Sild

Roer 2 ++

Christian + Klaus

Desuden er der jo lavet en tur til Grækenland som er blevet til 2 ture med 11 på hvert hold. Er du lidt sent ude, og måske gerne vil stå på venteliste så kontakt Sune.

Rullekurser er fyldt

Vi afholder 3 rullekurser her i vinter (det sidste der er planlagt til den 13. marts er allerede fyldt). Derfor overvejer vi, om vi kan finde en dato mere i slutningen af marts eller lige først i april. Sker det kommer det selvfølgelig på opslagstavlen. 

Hjemmesiden får en overhaling

Hvis du har været på hjemmesiden siden i går eftermiddags kan du se der har været nogen forbi og putte tingene i kasser – vi er ikke færdige, men den overordnede struktur har fået en overhaling og nu begynder vi på at kigge på sideindholdet. Kalender, opslagtavle og kajakbooking er som det plejer og savner du noget så spørg blot presseudvalget eller undertegnede. Det bliver godt med nye øjne på vores side.

Bekræft dine data på hjemmesiden

Jeg har oplevet undren over at man altid skulle bekræfte sine data når man loggede ind på hjemmesiden – får du også hver gang et popup billede, så skyldes det at du bare siger luk og ikke nederst i popup billedet klikker på gem og bekræft data.
Har du andre ting på hjemmesiden der undrer dig – så sig endelig til, måske det er noget der let kan ændres eller forklares en løsning på :-)