Nyhedsbrev februar 2023

23. februar 2023 19:30 , af Chr. E. Christensen

Februar er snart forbi og nogen medlemmer er godt i gang med at komme ud og ro. Inden længe er det så lyst at man kan ro en tur efter arbejde. Jeg gælder mig.

Rullekursus i marts

I svømmehallen er der også en del aktivitet. Vinterens sidste rullekursus er søndag den 12. marts. Instruktører her er Pernille og Christian. Der er endnu pladser. Tilmeld dig i kalenderen på aktiviteten. Direkte link https://www.rodskovhavkajak.dk/event/Activity2517334973541991972/202303121230
Prisen er 200,- kr.

Der er åbent for roer 1 kurser

Vi åbnede ca. 1. februar for tilmelding til begynderkurset. Vi prøver i år om der er nogen der kunne tænke sig kurset i dagtimerne (har vi en flok potentielle roere med aften/natarbede). Der er også 2 kurser med normale aftenhold. Har du bekendtskaber du syntes skal opleve det fantastiske i at ro havkajak – så del gerne dette link til tilmeldingssiden https://www.rodskovhavkajak.dk/roer-1-kursus

Roer 2 kursus – i år den 24.-25. juni

I år kan du komme på roer 2 kursus allerede før sommerferien. Vi afholder det i weekenden den 24.-25. juni. Vi har et par gange hørt at det ville give mere tid at øve de nye færdigheder, så nu er muligheden der.
Tilmeld dig her https://www.rodskovhavkajak.dk/kurser

Ny kursus struktur i DGI

I DGI er der i nogen år blevet arbejdet på en ændring af uddannelsesstrukturen. Det nye er at man laver en opdeling med 3 niveauer for hhv. egen færdigheder, turledelse og instruktør. Det betyder at man fremover kan tage 3 niveauer af egen færdighed i DGI. Samtidig kan man nu tage kurser i turledelse uden at tage egentlige instruktørkurser hvilket jeg tror vi måske i vores klub kan drage lidt nytte af. Vi venter lige nu på de nærmere beskrivelser.

Sommerens ture

I sidste nyhedsbrev havde jeg tabellen med sommerens ture med, der manglede vist lidt forklaring.
Turene er nu lagt i kalenderen. Men du får dem lige igen her så du kan få dem i din kalender.
De nærmere informationer om mødested m.m. følger fra aktivitetsudvalget.

Weekendture Tovholder Dato
Hjortø/Skarø Karsten 10 og 11 Juni
Dover Odde Sune 26 og 27 august
     
Endagsture Tovholder Dato
Fur rundt Frank 18. Maj
Skanderborg Pernille 17. Juni
Mariager fjord Anne Marie og Pernille 9. September


Der tilstræbes at nærmere turbeskrivelse er klar senest 1 måned før. Har du spørgsmål, så kontakter du bare tovholder på turen.

Nu venter vi bare på mere lys og varme!