Nyhedsbrev Juni 2024

16. juni 2024 20:59 , af Chr. E. Christensen

Frironing

Nu er det tid til årets genfrironing.  Du kan vælge mellem tirsdag d. 19, onsdag d. 20 eller fredag d. 22.
 Du tilmelder dig til aktiviteten på begivenheden i kalenderen. 
Bemærk! Er du ikke friroet med udgang af juni må du ikke ro ud alene i klubkajak, desuden skal du orientere dine medroere hvis du ror ud.
Du kan også deltage i en træningstur og blive friroet.

Egenfærdighed A kursus

Vores kursus i august har pt.4 tilmeldte, så kender du nogen der gerne vil med – må du meget gerne give dem et praj 😊

Egenfærdighed B kursus

Egenfærdighed B kurset er nu sat i kalender til den 17.-18. august fra kl. 8-16 begge dage og du kan tilmelde dig HER
Kurset giver dig færdigheder til at ro 5-8 m/s middelvind – Kurset giver dig en masse viden om at styre kajakken, hvilket er en stor fordel når det blæser lidt mere end op til 5 m/s  – det ser ud til vi vil opleve mere vind fremover – hvis dette forår skal være målestok 😊

Indhold i kurset er i skemaform beskrevet HER.

Du kan gå til eksamen i kurset via DGI, - det er obligatorisk for at gå videre på Egen færdighed C eller instruktørkurserne. Det kræver helt klart selvtræning efter kurset inden du eventuelt går op til prøven.

Kursuspris her 800,- kr.  – eksamenspriser i DGI  ligger på omkring 900,- kr.

Hvis noget går i stykker

Så send venligst besked til reparations udvalget, så er der en chance for at den er repareret til den næste der booker.
Håber at se endnu flere til frironingsaftenerne og at vejret igen bliver lidt bedre 😊