Nyhedsbrev januar 2019

1. januar 2019 13:15 , af Chr. E. Christensen

 

Godt Nytår til alle, og tak for et rigtig godt kajakår 2018. Jeg håber vi får lige så mange gode oplevelser i 2019.

Hermed en lille reminder på de nærmeste aktiviteter

På lørdag er der Nytårs gåtur

Sidste tilmeldingsfrist har været, men er den smuttet kan du stadig nå at tilmelde dig via sms til Eva på 2099 3221.(men kun til og med i dag).

Du kan læse om arrangementet i Aktivitetskalenderen. Den korte version er vandretur på Vosnæs pynt med efterfølgende kaffe på Gl. Løgten Strandkro.

 

Rullekursus søndag den 13-1-2019

Går du og overvejer om du skal med på rullekursus og endnu ikke har tilmeldt dig så skal det være nu. Der er stadig 3 ledige pladser her den 13. januar. Men er de ikke solgt torsdag aften – udbydes det også via Facebook til ikke klubmedlemmer efter først til mølle princippet. På dette kursus er det Rudy og Hanne-Dea der er instruktører. Kurset er både for nybegyndere og øvede der vil et skridt videre.

Der er også kurser først i marts og først i april. Se i kalenderen.